MAN KAN IKKE SPISE SIG MÆT

I BIBELCITATER

Men det varmer at have noget at tro på

 
 
04-02-2010

Julefrokost for hjemløse

 

30 hjemløse var til julemiddag i Frelsens Hærs Kontaktcenter på Christianshavn

 

 

Omkring 30 mennesker mødte op mandag før jul til julefrokosten for hjemløse i Frelsens Hærs Kontaktcenter i Wildersgade. Det var færre end året før, hvor der var omkring 70.
- Jeg tror, det er flere årsager til, at vi ikke var så mange. Dels var vi lidt sent ude med at gøre opmærksom på julefrokosten. Dels var der samme dag også et julearrangement i Hjemløsehuset. Dels har nogle hjemløse måske på grund af kulden fundet et sted at bo, og så går de ikke så meget ud, siger Line Niederreuther, der er leder af kontaktcentret.
- Men det gik godt, og dem, der var med, hyggede sig og var glade.
 
Julemad og hygge
Der blev serveret en julemenu helt efter bogen med flæskesteg, rødkål, hvide og brune kartofler for gæsterne – og med risalamande til dessert.
Mads Roesgaard, der er den ene af to partnere i firmaet Mad-aroma, stod for maden. Det er et firma, der laver mad til selskaber og firmaer, og de kom med maden, som så blev anrettet i Kontaktcentrets køkken.
- Maden blev finansieret af forskellige sponsorer, f.eks. var flæskestegene en gave fra en slagter i Kødbyen, siger Line Niederreuther.
Skuespilleren Peter Larsen kom også forbi – forklædt som Erna Iversen – og underholdt og hyggede om gæsterne.
Peter Larsen hjalp også med til at dele julegaver ud efter frokosten. Der var gaver i form af sko fra Ecco, og jakker og trøjer fra IC Companys på Amager.
 
Tekst og foto: Bent Dahl Jensen
 

 

Tilbage
Frelsens Hær · Informationsafdelingen · Frederiksberg Allé 9 · 1621 København V · Tlf: 3331 4192 · Information@DEN.salvationarmy.org