Ostemad og en seng til kolde næser

Præcis når 21-radioavisen begynder, går vagten i Den Kolde Næse hen og åbner døren for den gruppe hjemløse, der står og venter udenfor. Stille og roligt kommer de indenfor og går målrettet ind i sovesalene, hvor de finder sig en seng. Bagefter vender de tilbage til opholdsrummet, hvor de tager sig en kop kaffe eller te. De fleste tager også en tallerken med et par madder med leverpostej og ost.

Langt hovedparten var her også sidste nat og natten før og ... De færdes hjemmevant. Flere af dem kender hinanden. Denne aften er der 13. Alle mænd. De fleste er danskere. En enkelt svensker er der også og tre-fire afrikanere. Lidt efter banker endnu en mand på døren. Han er fra Østeuropa. Fem-ti minutter senere kommer endnu en lille gruppe. En mand bliver afvist, for ham var der problemer med aftenen i forvejen. De øvrige får adgang. De er østeuropæere, en ung kvinde og hendes mor.

Allerede efter en halv times tid er halvdelen gået til køjs. En tager sig et bad, før han skal i seng – og der er fem-seks stykker tilbage i opholdsstuen. De snakker ved bordene over endnu en kop kaffe og ryger en smøg før sengetid. Ved 22-tiden er de fleste gået til ro.

 

Sådan er billedet aften efter aften i natherberget Den Kolde Næse på Amager. Det drives af Frelsens Hær og har åbent hver aften fra december til udgangen af marts – dog ikke nytårsaften.

Juleaften overnattede 16 hjemløse i Den Kolde Næse. Den aften var der lidt juleslik på bordene.

- Men ellers adskilte natten sig ikke så meget fra de andre. Det var samme åbnings- og lukketid, som vi ellers kører med, siger Kenneth Bo Jensen, der er på vagt tre nætter om ugen.

I Den Kolde Næse kan hjemløse, som ellers lever på gaden, søge ly for natten i de kolde vintermåneder, så de ikke risikerer at dø af kulde. Natherberget drives for indsamlede midler, og derfor er der også adgang for østeuropæere og andre udlændinge, som bliver afvist på de herberger, der får offentlige tilskud, og derfor ikke må tage imod personer, som ikke er berettiget til offentlig hjælp i Danmark.

 

Om morgenen serveres der franskbrød med ost, havregryn og cornflakes for gæsterne, så de kan få lidt at starte dagen på, før de går ud til en ny dag på gaden. Den Kolde Næse lukker klokken syv om morgenen.

- Det er ikke så meget, vi har at byde på. Det primære her er, at de kan få en seng at sove i, og der er mange steder i byen, hvor de kan få mad i løbet af dagen, siger Kenneth Bo Jensen, der begyndte som frivillig i Den Kolde Næse. Senere blev han vagt, og siden 2005 har stået for den daglige ledelse af natherberget. Han kunne godt bruge et par ekstra frivillige, så der er flere at trække på, når en frivillig bliver forhindret på grund af sygdom eller andre årsager.

Ud over Kenneth er der to faste vagter i Den Kolde Næse. Birgitte Steffensen har sin anden sæson som vagt.

- Jeg er glad for arbejdet. Jeg faldt især for deres sammenhold. Det er nogle dejlige mennesker. De er hjælpsomme og meget taknemmelige, siger Birgitte. 

 

Hovedparten af dem, der søger nattely i Den Kolde Næse, har deres vante gang i natherberget. Flere fortæller, at de er glade for, at det åbner allerede klokken 21. Andre steder åbnes der først kl. 23.30 – og hvis der så optaget, er det sent at skulle ud og finde et andet sted at overnatte.

- Det giver en rolig nat, siger en mand, der skal på arbejde klokken 7.30 om morgenen, og derfor er glad for at få en god nattesøvn. Han er hjemløs, fordi han betaler af på en stor gæld.

En anden har levet flere år på gaden, men i vintermånederne er det godt med en lun seng om natten.

 

Tekst og foto: Bent Dahl Jensen