MAN KAN IKKE SPISE SIG MÆT

I BIBELCITATER

Men det varmer at have noget at tro på

 
 
12-01-2010

Kunstudstilling til fordel for julehjælp og socialt arbejde

 

Frelsens Hær og en række yngre kunstnere gik i december måned sammen i jagten på fællesskab og identitet

 

 

For første gang har Frelsens Hær stået bag en kunstudstilling. Udstillingen – AM I - blev vist i december måned i Møstings Hus på Frederiksberg og blev skabt i samarbejde med kunstanmelder Michael Jeppesen og kunstrådgiver Peter Amby.
 
Udstillingen præsenterede nye værker af nogle af de bedste yngre kunstnere herhjemme lige nu: Honza Hoeck, Goodiepal, Brian Ravnholdt Jepsen, Vladimir Tomic, Ebbe Stub Wittrup, Michala Paludan, Ulrik Weck, Lea Porsager, Mikkel Carl, Absalon Kirkeby og Claus Larsen.
 
Til ferniseringen den 10. december kunne de mange, der havde trodset regnen, varme sig på suppe serveret af en kok fra et af Frelsens Hærs væresteder, mens Frelsens Hærs musikanter spillede. Senere var der performance med Goodiepal.
 
Frelsens Hærs udgangspunkt for udstillingen var budskabet om næstekærlighed og arbejdet for at give udstødte og andre mennesker i krise et mere værdigt liv. Kunstudstillingen var derfor også et velgørenhedsprojekt, hvor overskuddet fra salget af værkerne går til Frelsens Hærs sociale arbejde. 
 
Udstillingen var godt besøgt, og flere af værkerne er allerede blevet solgt, men det er stadig muligt at erhverve sig et af værkerne eller et eksemplar af den Ulrik Weck edition, der blev lavet til udstillingen i et begrænset oplag på 50. Margit Ernst kan kontaktes på telefon 61 86 95 44 vedr. køb af værkerne.
 
 

 

Tilbage
Frelsens Hær · Informationsafdelingen · Frederiksberg Allé 9 · 1621 København V · Tlf: 3331 4192 · Information@DEN.salvationarmy.org