|
Frelsens Hærs arbejde er spredt over hele landet
Korpsene
Korpsene, som er vores menigheder, udgør hjertet i arbejdet. Her afholdes der gudstjenester hver søndag, men i løbet af ugen fyldes de med andre aktiviteter som åbent hus, væresteder, børnearbejde, musikøvelser m.v.
Socialtjenesten
Frelsens Hær driver en række forskellige former for institutioner og projekter. Herberg, væresteder, krisecentre, vuggestuer og børnehaver er eksempler på dette. De fleste af disse institutioner har driftsoverenskomst med det offentlige, og er organiseret og styret af Frelsens Hærs socialtjeneste
Genbrug
Genbrug er en væsentlig del af Frelsens Hærs arbejde. Arbejdet består af en række genbrugscentre, hvor tøj, sko og møbler sorteres og klargøres af ansatte og folk i forskellige job-og aktiveringstilbud. Det bedste bliver solgt i vore genbrugsbutikker. Andet bliver eksporteret og noget ender som affald.
Frelsens Hærs Hovedkvarter
Arbejdet i Danmark koordineres og tilrettelægges af Frelsens Hærs Hovedkvarter, hvor også den administrative og regnskabsmæssige del af arbejdet samles. Frelsens Hær ledes af en landsleder og en chefsekretær (souschef), som udpeges af Frelsens Hærs internationale hovedkvarter i London.
Statistik
- Over 30 korps
- 19 sociale institutioner
- 1047 soldater og 131 civile medlemmer
|